Er du nysgerrig på bueskydning og har du lyst til at møde andre med samme interesse, så er du velkommen i Ærø Buelaug.
Du har mulighed for at komme ud og prøve kræfter med bueskydning nogle gange inden du melder dig ind. Og får du lyst til at blive medlem, så koster det 100kr i indmeldingsgebyr og derefter 500kr pr. år i kontingent. Ærø Buelaug har desværre ikke udstyr til låns, men der kan som regel laves en aftale med nogle af de andre medlemmer, hvis man lige vil prøve det inden man investerer i sit helt eget udstyr. Man kan idag komme godt i gang med bueskydning, alt efter hvilken slags man vil dyrke, for 2000kr - 3000kr og opefter. Og der er efterhånden også et stort online marked for brugte buer og tilbehør over det meste af Danmark.
Du er altid velkommen til at komme forbi om søndagen ved 13-tiden og få en snak og et par gode råd til hvordan du kommer i gang eller melde dig ind i vores Facebook gruppe "Ærø Buelaug". Det er også tilladt bare at komme ud og kigge og snuse lidt til hvad bueskydning og buejagt er for en størrelse.